Dyrup Kirkes alterhave er en levende altertavle. Planterne i haven er omhyggeligt udvalgt for at fortælle hele Bibelens historie fra skabelsens tid til i dag.

Hjertetræet

Hjertetræet står lige bag korset, der hænger over alteret. Bladenes smukke hjerteform skal minde os om det vigtigste i hele kristendommen. Den kærlighed som Gud omfatter os med. Kærligheden strømmer til os som en gave og minder os om, at Gud elsker os, som vi bør elske hinanden, ja vores kærlighed skal nå helt til vores fjender. (Johannesevangeliet kap. 15 og Matthæusevangeliet kap. 5).

Figentræet

Figentræet står til højre for alteret. Det skal minde os om, at Adam og Eva kun var kort tid i paradiset. Mennesket har ikke ændret sig. Fra de første mennesker og til i dag går der en lige linje. Den frie vilje vi blev skabt med, bruger vi ikke altid til det gode. Så syndefaldet blev en realitet. Adam og Eva gemte deres nøgenhed bag figentræets sammensyede blade, og Gud så deres synd (1. mosebog. Kap. 3).

Vindrueranker

Vindrueranken vokser op ad muren, der omkranser atriumgården. Druerne kan blive til vin. Vinen som Jesus den sidste nat gav sine disciple med ordene; ”drik alle heraf, dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse”. (indstiftelsesordene ved nadveren).

Vandbassinet

Vandbassinet ligger lige udenfor kirkens døbefont som Dyrup Kirkes egen Jordanflod. For at huske os på, at dåben gælder derude, hvor livet leves, i vores daglige liv. Dåbens løfter gælder til evig tid. I dåben kan vi hente styrke, glæde og trøst og med den bliver vi en del af det kristne fællesskab. (Dåbsritualet).

Benvedtræet

Benvedtræet, der i folkemunde kaldes livs- og dødstræet, står foran døren ind til kapellet. Når man ser på træet, så tror man ved første øjekast, at det er ved at visne med dets gule blade. Men træet lever. Træet viser hen til opstandelsen, hvor vi lever, om end vi dør. (Matthæusevangeliet kap.28).

Cedertræet

Cedertræet står til venstre for alteret og er som en hilsen fra gammel tid. Kong Salomons tempel var bygget af sten og cedertræ. Så cedertræet viser sammenhængen mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente. (1. Kongebog kap. 7).

Alterhaven i sne

Udtrykket i kirkens alterhave forandrer sig hele tiden. Det følger årstiderne og vejret. Livet udenfor kirken trænger sig på og  fortæller os, at vi er mit i det.

Påsken spirer frem

Over år er der blevet lagt påskeliljeløg ned i alterhaven, så den frem mod kirkens største højtid pynter sig selv med påskeliljer.

Haven skaber liv

Alterhaven er ikke bare til pynt, den skaber liv.

Dåbsbåde

 

Poser med bønner og lys

Duer der bader