I løbet af året afholder Dyrup Kirke flere musikgudstjenester. Det er oftest sognepræst Lise Juhl Nielsen og organist Pavel Refsgaard Jensen der står for liturgi og musik. De får hjælp af kirkens højmessekor, der alle har stor interesse i sang og musik.
Allehelgen
Søndag den 6. november kl. 10.00
Allehelgen søndag mindes vi dem vi har mistet. Gennem salmer, bønner, tekster og musik skaber vi et særligt rum til at mindes og sørge over de døde. Andreas Bøttiger medvirker på saxofon.